Om DDF

Dansk Dupuytren Forening

Om Dupuytrens kontraktur 

Dupuytrens kontraktur er en kronisk sygdom, hvor der bliver dannet hårde og knudrede strenge i det bindevæv, der ligger mellem huden og senerne i håndfladen. Strengdannelsen går fra håndfladen ud i fingrene og skrumper efterhånden. Strengene fastlåser derved de angrebne fingre, så de ikke kan strækkes. Tilstanden kaldes også "kuskefingre". I ca. halvdelen af tilfældene er begge hænder angrebet, men sjældent i samme grad. (Sundhed.dk)


Dette er første del i forsøget på at etablere Den Danske Dupuytrenforening (DDF). DDF har til formål et udbrede kendskabet og viden om Dupuytren's kontraktur (kuskefingre). Det skal gøres gennem formidling af information - fra ind - og udland - og støtte forskning inden for området.


Disse sider har ikke til hensigt at give lægelig rådgivning. Man bør altid henvende sig til sin egen læge for at få medicinsk rådgivning



I en undersøgelse fandt man tilstanden hos 7 % af mændene i alderen 45-49 år og hos 40 % i alderen 70-74 år. Befolkningens alder stiger, og dermed vil antallet med Dupuytren sandsynligvis stige. Kontrakturer kan være mange år om at udvikle sig, men for nogen ødelægger det deres muligheder for en god alderdom.

Der er behov for mere viden om Dupuytrens sygdom i Danmark. Der er behov for at få formidlet resultater af forskning i Danmark og udlandet. Der er behov for at støtte forskere og forskningen inden for området.


Disse sider er lavet for at hjælpe med at udbrede kendskabet til Dupuytrens sygdom, men også for at prøve at få flere interesserede til at hjælpe med etableringen af denne forening. 


Ønsket om at etablere DFF er opstået baseret på personlige erfaringer og det DDF er en non-profit forening. Brug eventuelt e-mail adressen der er anført her.


Indhold vil blive opdateret løbende.