Der er en omfattende international forskning. I de sidste ti år (2015-2025) er der publiceret mindst 1.252 artikler der omhandler Dupuytren (Scopus, 3-12-2025). Forskningen peger på, at der er et stigende antal tilfælde. Det vil lægger mere pres til sundhedssystemet. Mere forskning og viden om årsager, samt muligheder for tidligere behandling bliver vigtigt. Et studie fra England, publiceret i 2023, der omfattede 10 millioner personer skriver, at Dupuytren er en vigtig sundhedstilstand i den ældre befolkning, fordi prævalens- (samlet antal tilfælde) og incidens raterne (nye tilfælde) næsten er fordoblet i det seneste årti! Den estimerede livstidsrisiko for kirurgisk behandling er relativt lav, men næsten dobbelt så stor hos mænd sammenlignet med kvinder. Et studie der omfatter Skåne, Sverige, der må antages at dele mange karakteristika med Danmark, fandt at der årligt førte-gangs diagnosticeres 1,4 ud af 1.000 mænd og 0,5 ud af 1.000 kvinder. Men for mænd over 50 år er tallet dobbelt

Svaret er et lille ja. Ifølge Scopus databasen er der publiceret 28 videnskabelige artikler de sidste 10 år (3-12-2025). Den danske forskning i Dupuytrens kontraktur fokuserer primært på at sammenligne effektiviteten af forskellige kirurgiske behandlingsmetoder (kirurgi vs. nålebehandling/enzyminjektioner) samt måling af patientoplevelser. Udvalgte Danske videnskabelige artikler siden 2015. a. Det store danske tvillingestudie om arvelighed (2015) Dette er et af de mest citerede danske studier, der fastslår den stærke genetiske komponent i sygdommen (cirka 80% arvelighed). b. Resultater af Nålefasciotomi (PNF) i stor dansk kohorte studie (hvor man følger en gruppe patienter over en længere periode). Et stort registerbaseret observationsstudie fra Silkeborg Regional Hospital, der evaluerede sikkerheden og komplikationsraterne ved minimalt invasiv nålebehandling. Silkeborg Regional Hospital, er efter forlydende det eneste sted, hvor der forsat tilbydes nålebehandling (2025). c. Validering

Det vides ikke! De forskellige estimater der findes, baseres på udenlandske studier, der er ti år eller mere som f.eks. anført på sundhed.dk (Eaton, 2014; Lanting et al., 2014). Der findes ikke egentlige danske opgørelser fra sundhedsvæsnet, og det er ikke muligt for almindelige patienter, at få adgang til de data som ligger hos Sundhedsdatastyrelsen - selv når det kun gælder oversigter fordelt på f.eks. regioner og antal behandlinger per år. I Danmark registreres Dupuytrens kontraktur (kuskefingre) typisk med følgende ICD-10 diagnosekoder: M72.0 – Palmar fascie fibromatose (Dupuytrens kontraktur). M72.1 – Knuckle pads (ikke altid anvendt ved simpel Dupuytrens). Det burde være muligt for interesserede patienter at få at vide hvor mange andre patienter der findes, hvor mange nye der kommer til hvert år, og hvilke behandlinger de modtager og hvorledes de virker. Dansk Dupuytren Forening ønsker mere åbenhed om anvendelsen og tilgængeligheden af vores sundhedsdata. Eaton C, Evidence-based

Bestyrelsen har på et online møde i dag, den 30-11-2025 drøftet Dansk Dupuytren Forenings målsætninger, og har følgende forslag til fem fokusområder, som vi hermed lægger ud til drøftelse og kommentering. Alle konstruktive kommentarer er velkomne. Områderne er uddybet nedenfor. 1. Skabe overblik over Dupuytren (kuskefingre) i Danmark 2. Fokus på både sen og tidlig behandling af Dupuytren 3. Status på diagnoser, behandlinger og effekter i udlandet 4. Stimulere forskning i Dupuytrens kontraktur, herunder i årsdag og forebyggelse. 5. Udvide behandlingstilbuddet til at omfatte tidligere stadier af Dupuytren - ikke kun sene stadier. 1. Skabe overblik over antal patienter med diagnosen i Danmark og tilgangen per år af nye patienter fordelt på aldersgrupper m.v. Hvis tal fra Oxford overføres til Danmark, skulle der findes over 30.000 personer med tidlige stadier af Dupuytren. Et studie af Broekstra et al. (2023) viser, at der i 2013 var knap 40.000 patienter med Dupuytren og det ville overfør

Hør om både diagnose og behandling - både i den tidlige og den senere fase af Dupuytren Hvad er status på viden om Dupuytren (kuskefingre)? Hvad er udsigterne for denne kroniske sygdom, som mange bærer på, men heldigvis ikke bryder ud hos alle, og hvad er behandlings-mulighederne, i Danmark og i udlandet? Man kan groft sagt tale om to faser af Dupuytren. I den sene fase, når fingerne krummer meget (30-40 grader), bliver man tilbudt kirurgisk behandling, mens tilbud om behandling i de tidlige faser er meget sparsomt, omdiskuteret og slet ikke gives i Danmark pt af det offenlige sundhedsvæsen. Behandlingen af dupuytren med kirurgiske metoder er kommet meget langt og udføres på danske hospitaler af erfarne læger, og man har de senere år udvidet og udviklet nålefasciotomi behandlingen, som er et mindre indgreb for patienten og billigere for sundsvæsnet. Behandling med collagenase injektion i de tidlige stadier, kan desværre ikke tilbydes i Europa i øjeblikket. Internationalt forskers der a

En nyttig guide om, hvordan man navigerer i diagnoseprocessen for Dupuytrens sygdom, og hvad man skal forvente i hvert trin.