Bestyrelsen har på et online møde i dag, den 30-11-2025 drøftet Dansk Dupuytren Forenings målsætninger, og har følgende forslag til fem fokusområder, som vi hermed lægger ud til drøftelse og kommentering. Alle konstruktive kommentarer er velkomne. Områderne er uddybet nedenfor.
1. Skabe overblik over Dupuytren (kuskefingre) i Danmark
2. Fokus på både sen og tidlig behandling af Dupuytren
3. Kortlægning af behandlinger og effekter i Danmark
4. Kortlægning af behandlinger og effekter i udlandet
5. Stimulere forskning i Dupuytrens kontraktur, herunder i årsdag og forebyggelse.
6. Stimulere samarbejde på tværs af faggrupper og udvide behandlingstilbuddet til at omfatte tidligere stadier af Dupuytren.
1. Skabe overblik over antal patienter med diagnosen i Danmark og tilgangen per år af nye patienter fordelt på aldersgrupper m.v. Hvis tal fra Oxford overføres til Danmark, skulle der findes over 30.000 personer med tidlige stadier af Dupuytren. Et andet studie af Broekstra et al. (2023) viser, at der i 2013 var knap 40.000 patienter med Dupuytren og det ville overført til Danmark betyde omkring 20-25.000 patienter i sundhedssystemet og med en stigende tendens.
2. Der tilbydes pt ingen officiel behandling for tidlige stadier af Dupuytren i Danmark, på trods af at det er en kronisk sygdom.
Forskning fra Sverige, England og Holland peger på et stigende antal diagnoser, bl.a. som følge af en ældre befolkning, er det samme tilfældet i Danmark. Hvis disse resultater overføres til Danmark, er omkring 70% af patienterne mænd (Nordenskjöld et al., 2016) som fandt 13,8 nye tilfælde per 10,000 for mænd og 4,9% for kvinder i Skåne. Det vil svare til omkring 8.280 danske mænd og 2.940 nye per år - altså 11.220 nye tilfælde per år. Nordenskjöld fandt for øvrigt, at læger ikke identificerer kuskefingre ens.
3. Der er pt intet overblik baseret på offentlige registre og behandlinger over antal diagnoser, behandlingerne eller deres effekter i Danmark. Undersøgelser fra udlandet peger på et stigende antal diagnoser, men det vides ikke for Danmark. Der er heller intet overblik over anvendelsen af forskellige typer af behandlinger og deres effektivitet.
4. Kortlægning af behandlinger og effekter i udlandet er relevant, fordi det lader til at der forskes meget mere i forskellige behandlingsformer i forhold til forskellige stadier af Dupuytrens kontraktur. Men det virker som om, at udenlandske resultater sjældent overføres til en Dansk kontekst. Hvorfor det? F.eks. rapporterer et studie publiceret i The Lancet i 2022 (Nanchahal et al.) fra et double-blind placebo-kontrolleret forsøg, at injektion af adalimumab kunne forbedre tilstanden for patienter i tidlige stadier af Dupuytren. Behandling med lav-stråling er anvendt i mere end 30 år i Tyskland og studier over 13 år viser gode resultater (Betz et.al, 2010) og tidlig stråling gør ikke senere operation mere kompliceret.
5. Generelt er der ikke forsket i Dupuytrens kontraktur siden 2015! I samme periode er der publiceret 15.000 international videnskabelige artikler om Dupuytren kontraktur. Et eksempel på grænseoverskridende forskning hvor forskellige kompetencer samarbejder, er samarbejdet mellem Holland og England. Forskningen fokuserer på genetik, epidemiologi og behandling. University of Oxford samarbejder med University Medical Center Groningen om hel-genom studier for at forstå de genetiske faktorer bag sygdommen. Samtidig undersøger hollandske forskere forekomsten og udbredelsen af tilstanden ved hjælp af data fra primærsektoren og hospitaler.
6. I udlandet er der rapporteret om gode erfaringer fra samarbejder mellem forskellige faggrupper, men det vides ikke om dette også foregår i Danmark. I Holland er der i 2023 offentliggjort en tværfaglig guideline med otte (8) forskellige behandlingsmuligheder for forskellige stadier af Dupuytren (Kemler et al, 2023). Det omfatter Nåleterapi, Strålebehandling, Kirurgi, Lipofilling, Perioperative arthrolysis, Salvage techniques og en Postoperative protocol. I Danmark tilbydes pt kun to kirurgiske behandlinger med nåle eller operation.
